Hos Højbjergs Smedie & VVS søger vi en eller flere loyale og arbejdsomme medarbejdere til vores team. Vi er en seriøs virksomhed med et uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglig stolthed er i fokus.
Vi holder til i Brønderslev og har i dag otte ansatte. Vores centrale placering i Vendsyssel betyder, at vi dækker et stort geografisk område – derfor stiller vi firmabil til rådighed.
Vi søger engagerede medarbejdere med erfaring eller interesse for at arbejde med varmepumper. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være løsningsorienteret og klar på nye udfordringer i hverdagen. Der kan i perioder forekomme rejsearbejde.
Lyder det som noget for dig? Så hører vi gerne fra dig!